Institutioner i Øster Lindet
Øster Lindet Skole er nedlagt pr. 31.-7. 2011. Elever er herefter henvist til Jels Skole.
Børnehaven Lindehuset:
Børnehaven Lindehuset er et dejligt sted med trygge rammer.
Vi er en lille kommunal institution med ca 25 - 30 børn i alderen 0 - 6 år. Børnehaven ligger bag ved forsamlingshuset i Øster Lindet. Vi har en dejlig stor legeplads med masser af plads, græs og høje træer. Vores bålhytte og bålpladsen på legepladsen benyttes året rundt, og vi har kaninen Ninka, som børnene er med til at passe.
Vi har, med god hjælp fra forældre, netop færdiggjort hønsegård og hønsehus, og forventer at der flytter 3 høns ind efter ferieperioden.
Øster Lindet Kirke:
Øster Lindet Kirke er fra midten af 1100-tallet, og består af et romansk kor og skib bygget af granitkvadre og et våbenhus fra 1858 ved vestgavlen. Fra 1989 har kirkeklokken hængt i en åben tagrytter over våbenhuset.
Læs mere om Øster Lindet Kirke. (Sogn.dk) eller den nye hjemmeside (Frøs Pastorat)