Årets byfest foregår fra Søndag 21.Maj til Lørdag 27. Maj 2017
Så er der igen gang i planlægningen af byfesten i Øster Lindet. De to bestyrelser for ØIF- Øster Lindet Idrætsforening og Landsbyforeningen, med hhv. Mogens Jensen og Susan Bøgesvang i spidsen, er lige nu i gang med det store forarbejde. Der vil i år igen, være en masse kendte aktiviteter og nye indslag.
På nuværende tidspunkt, er de forskellige i fuld gang med aftaler om arrangementer, sponsorer og frivillig arbejdskraft osv.
Fest uge program fra søndag 21. Maj til lørdag 27. Maj, spænder vidt og rummer traditioner som bl.a gudstjeneste, byvandring, bil orienteringsløb, bankospil Søndag aften, skat, rafle og Krolf turnering. Ponyridning, hoppeborg, gratis pølsebord Skærtorsdag og Lørdag rundes af med gademarked, gratis morgenkaffe.
Øster Lindet revye`n foregår som sædvanlig onsdag aften og mon ikke der igen i år vil være en del sjove episoder om sognets borgere.
Festugen afsluttes lørdag 27. Maj, med festaften, med medbragt mad, Amerikansk lotteri og musikken leveres igen i år af 4 Fun.
Som altid er der gratis adgang hele ugen
Ingen fest uge uden nyheder og dem arbejdes der stadig på, ingen afsløringer endnu.
Festuge program vil blive omdelt først i Maj og vil kunne ses i Ny Tirsdag og Øster Lindet by`s hjemmeside. http://www.osterlindet-by.dk
Et lille men stærkt hold i år.