Lokalrådet udtaler

------------------------------------------------------------------------------------

Kære lokalråd,

Måske har I allerede fået det at vide, men jeg vil lige sende jer en mail og fortælle, at landdistriktsudvalget nu er fuldtalligt.

I mandags blev der valgt seks lokalrådsrepræsentanter. Det drejer sig om følgende:

Udvalgsmedlem

Repræsenterer

Børge Jensen (fra Sdr. Hygum lokalråd)

Brændstrup, Lintrup-Hjerting og Sdr. Hygum

Helge Hansen (fra 6683 lokalråd)

6683 (Føvling, Tobøl, Stenderup), Foldingbro og Nørbølling

Erik Jensen (fra Gjerndrup lokalråd)

Gjerndrup, Glejbjerg, Hovborg og Lindknud

Kim Nielsen (fra Skodborg lokalråd)

Jels, Skodborg, Skrave og Øster Lindet

Carsten Kristensen (fra Bække lokalråd)

Bække, Gesten og Veerst

Steen Nielsen (fra Læborg lokalråd)

Andst, Askov, Læborg og Malt/Maltbæk

Fra Byrådet sidder Egon Fræhr (formand), Marion Mortensen, Jakob Bech Jensen, Niels Therkildsen og Anni Grimm.

Udvalgets næstformand bliver en af de seks lokalrådsrepræsentanter.

Udvalget har deres første møde d. 19.marts.

Venlig hilsen

Marie Bøttcher Christensen

Landdistriktskonsulent & Fundraiser

Udvikling & Erhverv - Kultur & Fritid
Tlf.: 79 96 60 52 / 30 58 62 31 

Læs mere om Vejen Kommunes landdistrikter

Følg Facebooksiden: Lokalsamfund i Vejen Kommune

----------------------------------------------------------------- - --------------- 

29-07-2016                                                                               

Vejen Byråd har vedtaget en landsbypedelordning for lokalrådene i kommunen. Landsbypedellen skal sikre, at der hurtigst muligt tages hånd om konkrete problemstillinger. Derfor skal lokalrådet have en kontaktperson.

Øster Lindet Lokalråds kontaktperson til Landsbypedellen er Martin Gejl Lund, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Hvis man ønsker kontakt til Landsbypedellen, bedes man altså henvende sig til Martin.

---------------------------------------------------------------------------------

19 Januar 2014

Lokalrådet har følt behov for at komme med flg udtalelse ifbm den tragiske ulykke igår. 

 "Så skete det igen! -det vi her i byen har frygtet, men desværre også nok har vidst, kun ville være et spørgsmål om tid, før det ville ske igen: At de dårlige oversigtsforhold, for høj fartgrænse og massiv trafik endnu engang vil resultere i et tragisk trafikuheld.

Det står nu endnu tydeligere, at ønsket om en rundkørsel ved sammenfletningen af Åbenråvej og Tøndervej i den grad har sin berettigelse og er tvingende nødvendig, for at få sat en stopper for den ulykkestatestik, der nu tæller endnu en dræbt og alvorlige personskader.

Lokalrådet i Øster Lindet vil på den baggrund her gerne redegøre for, hvad vi foretager os i forhold til processen omkring at sikre trafikforholdene ved Tøndervej.

Lokalrådet indsendte i 2009 en udviklingsplan for Øster Lindet til Vejen Kommune, som bla. indeholder et forslag om at lave en rundkørsel ved Åbenråvej og Tøndervej og lukke indkørslen ved Lindevej. Efterfølgende har udviklingsplanen været udgangspunktet for dialogen med kommunen og Vejdirektoratet og drøftes på årlige møder med byrådets politikere. Vi har haft kommunale embedsfolk på besigtigelse på stedet, og der er enighed om, at der skal gøres noget for at forberede de trafikale forhold.

Det er dog en langsommelig proces, men status er at Vejdirektoratet nu har udpeget sammenfletningen som en "sort plet", som prioriteres efter hvor mange ulykker, der sker, og hvad de økonomiske rammer tillader. Lokalrådets dialog med kommunen handler nu om,"hvornår" der kommer en rundkørsel og ikke "om" der skal laves en!

Vi har jævnligt kontakt til Vejdirektoratet og Vejen Kommune for at følge op på sagen, men der er indtil videre ikke bevilliget penge eller taget politisk beslutning om, at rundkørslen skal laves. Det var derfor med glæde- og en vis undren, at vi før jul kunne læse i pressen, at projektet nu var bevilget af Vejdirektoratet og Vejen Kommune. Vi undersøgte sagen og måtte desværre konstatere at forfatteren til artiklen havde gjort regning uden vært eller taget lidt forskud på glæden.

Men selvom rundkørslen endnu ikke er bevilget, er det Lokalrådets klare opfattelse, at den er nødvendig...ja livsnødvendig! fristes man desværre til at sige. Den SKAL etableres, og vi forventer også, at der vil findes politisk vilje og økonomi til det snarest. Vi vil i hvert fald fortsat arbejde og presse på for, at det bliver gennemført og i lyset af den seneste ulykke straks stille spørgsmålet til de ansvarlige beslutningstagere: Hvor mange dødsulykker skal vi være vidne til, inden der sker noget?"

Øster Lindet Lokalråd