23. juni 2019
Sidste år var der afbrændingsforbud så i år var der et kæmpe stort bål på pladsen ved Ungdomshuset.
Susan bød velkommen til de omkring 100 personer, man sang Midsommervisen og så var der
båltale ved: Else Andreasen og Henning Jensen. En spændende fortælling om deres flytning fra Kolding
til Øster Lindet for syv år siden. Om hvor godt de blev modtaget og hvor hurtigt de var
faldet til og kommet med i mange ting. De understreger hvor vigtig sammenholdet er og
hvor godt tilflyttere bliver modtaget.
Så kom der blus på bålet og salget af pølser, kaffe og kage startede.
Jeg skal love for der var fut i det bål og det tørre græs.
Men Peter holdt flammerne i ave med traktor og frontlæsser.