3. dec. 2017
Nissefar og Nissemor i nyt tøj.
Mere end 80 forventningsfulde børn og omkring 200 voksne stod klar til at tage imod Julemanden og hans kone og alle nisserne i søndags, da de i hestevogn ankom til pladsen foran den gamle skole og Landsbyhuset. Julemanden og hans kone har pga den forestående højtid fået nyt tøj. Det er nok også ca 150 år siden, de sidst har investeret i ny garderobe. Efter at Julemanden og hans kone havde hilst på børnene, blev der sunget og danset om juletræet, hvorefter alle børnene fik en slikpose.
Derefter serverede Landsbyforeningen glögg, æbleskiver, kaffe, småkager og saft til alle i Landsbyhuset. I dagens anledning havde Juniorklubben lavet en bod, hvor børn og voksne stod klar til at sælge juledekorationer, bolcher, syltetøj og meget mere. Helle Jeppesen og Sandie Ricksen havde arrangeret Tøj-bytte Event, Elise Madsen solgte tøj og Lokalhistorisk Forening solgte Historisk Årbog for Rødding-Egnen 2017. Nis Fuglsig informerede og solgte produkter fra firmaet Forever, som han lige er blevet forhandler for. Derudover solgte Dorthe Nielsen billetter til Landsbyforeningens næste arrangement med Trine Gadeberg d 19. januar 2018. Billetsalget går strygene, så hvis man er del af en større flok, der påtænker at deltage, skal man snarest kontakte Dorthe, inden der er udsolgt.
Et rigtig hyggeligt arrangement med en fantastisk opbakning fra byens børn og voksne.
Se flere billeder HER