free accordion menu module

Jan 10, 2017

Cecilie Frøkjær kom ikke

Men det gjorde Peter Qvortrup Geisling!

Se billeder HER

 

Kategori: General
Skrevet af: karl

 Tv-lægen reddede stort arrangement i Øster Lindet.

Landsbyforeningen i Øster Lindet har gennem de seneste 3 år afholdt et stort foredragsarrangement i januar måned, og i år ingen undtagelse. Den har tidligere haft besøg af Café Hack-værten Søren Dahl, Tv-værten Hans Pilgård og sanger Dorthe Kollo. I år skulle den have haft besøg af tidligere TV2-vært Cecilie Frøkjær fredag d 20. januar. 
3 dage før melder hun fra uden nogen begrundelse, og det til et udsolgt arrangement, hvor 300 gæster har købt billet til både mad og foredrag. Gode råd er dyre. Hendes booking bureau prøver at skaffe nye emner, men det er svært med så kort varsel. Det lykkedes at skaffe en aftale i hus med den kendte foredragsholder Lotte Heise, men da kontrakten dagen før skulle udfærdiges, havde hendes manager misforstået nogle ting, så den aftale røg på gulvet.

Heldigvis lykkedes det at få lavet en aftale i sidste øjeblik med Tv-lægen Peter Qvortrup Geisling med foredraget ‘Giv dit liv et serviceeftersyn’. Og sikke et foredrag! Han tog publikum med storm med sin fantastiske evne til at formidle tunge lægefaglige emner, så helt almindelige mennesker forstår det - iblandet den nordjyske underfundige humor. Det var et særdeles fremragende og underholdende foredrag, der gav rigtig meget stof til eftertanke. Aftenen kunne ikke have blevet bedre. Landsbyforeningen kan konkludere, at det blev et succesfuldt afbud fra Cecilie Frøkjær.