28. 09. 2023
Peter Tanev har siden 1996 været ansat på TV 2 vejret og ofte brugt som ekspert og debattør når det drejer sig om vejr og klima. Han har en bachelor i klimatologi og har skrevet flere bøger om bl.a. Det danske vejr.
Peter Tanev forsøger altid at få humor og godt humør med i sine oplæg og foredrag, for som han selv siger: ”Fordi noget er fakta, behøver det jo ikke være kedeligt”, og kedeligt er det sjældent når Peter Tanev folder sig ud og fortæller om vejr og vind krydret med anekdoter fra sine mange år på skærmen.
Peter Tanev foredrag er kendetegnet ved, at folk har en hyggelig og munter aften eller dag – med andre ord er humor og grin en stor del af indholdet. Der er som udgangspunkt ikke lagt op til, at man tager de videnskabelige briller på og nørder sig gennem stoffet. Foredraget er tværtimod tilrettelagt så alle kan få noget ud af det, så alle kan få en sjov aften.
Peters foredrag er muntre, veleksekverede og en garanti for et vellykket arrangement.
DET DANSKE VEJR
Et foredrag af Peter Tanev som på munter vis tager dig med på tur gennem det danske vejr.
Hvorfor blæser det altid i Danmark? Hvorfor kan man aldrig stole på vejrudsigten?
Hvorfor har vi ikke ekstremt vejr i Danmark såsom tornadoer og orkaner?
Hvorfor får vi nogle gange isvinter, og hvorfor får vi hedebølge om sommeren?
Dette er nogle af de mange spørgsmål, som Peter Tanev i dette foredrag giver svar på. Foredraget præsenterer historier fra de varme lande, som relaterer til det danske vejr og med den populære indgangsvinkel.
/Landsbyforeningen