free accordion menu module

23. 08. 2022

Øster Lindet Idrætsforening og Dansk Krilf Union arrangere Lørdag den 27. august 2022 VM i krolf på banerne ved Øster Lindet Stadion.

I starten af marts fik Øster Lindet Idrætsforening tildelt værtsskabet for dette års VM i Krolf. Lige siden har der været stor aktivitet med planlægningen til det store stævne, hvor der forventes mellem 300 og 500 spillere, der kommer fra det meste af Europa. Der har tidligere været deltagere fra lande så langt væk som USA, Canada og Australien.

Der bliver etableret 5-9 krolfbaner på fodboldbanerne til lejligheden, så det vil være helt nye krolfbaner, der vil være ukendte af alle. Banerne vil være fyldte med forhindringer, der skal udfordre spillerne.

I forbindelse med arrangementet, har Øster Lindet igen vist det store sammenhold, da der har været stor velvilligt til at hjælpe. Der har skullet findes parkeringspladser til de mange biler der kommer, her har der været mange der gerne ville byde ind med muligheder. I løbet af dagen skal der bruges en del frivillige, lige fra parkeringsanvisning, bemanding af bar og pølsebod hele dagen, og ikke mindst til servering af maden ved den afsluttende middag om aftenen.

Man er mere end velkommen tilsat komme og se stævnet som tilskuer. Der vil være mulighed for at købe øl, vand, sodavand, vin og ringridderpølser på pladsen under stævnet.